5 gode råd til foto på CV’et og job ansøgning

Nikoline Meyer, der er Ledelsesrådgiver hos Lederne mener, at det er en god idé med et foto i cv’et, men at man skal bruge det med omtanke og være opmærksom på, hvilke signaler det sender.

Vælger man at tage et billede med på cv’et giver hun på Ledernes hjemmeside fem gode råd til, hvordan du bruger billedet rigtigt.

  1. Tænk professionelt. Se ud på billedet, som du vil se ud på jobbet. Fotoet skal være en del af dit professionelle image, så undgå at bruge et feriebillede.
  2. Placer fotoet i cv’et. Fotoet er et tillæg til dine personlige oplysninger i cv’et og skal derfor ikke være i ansøgningen. Desuden vælger arbejdsgiveren ofte at læse cv’et først.
  3. Send i pdf-format. Det holder på layoutet. Hvis du sender cv og ansøgning i for eksempel Word-format, risikerer du, at billeder bliver forvrænget.
  4. Brug sort/hvid billede. Fotos i farver bliver hurtigt uskarpe og uklare, hvis de kopieres meget eller printes ud på mindre heldige printere.
  5. Brug en fotograf. Billedet skal repræsentere dig i dit professionelle liv. Så brug pengene på en rigtig fotograf, hvis du ikke kender en, som er ferm med et godt digitalkamera.

CV foto LinkedIn Profilfoto Facebook Datingbilleder

Scroll to Top